Om foreningen  

Foreningen Helgoland Strandpark I blev stiftet i 2004 og ejer ejendommen beliggende Øresundsvej 142 A-M. Ejendommen består af et ”L”-formet længehus ud mod Øresundsvej og af 5 punkthuse ud mod Engvej. Du kan se placeringen på dette kort:

Som du kan se, så er vores ejendom meget attraktivt placeret. Har du lyst til at gå en tur ved vandet, eller hænge ud med strandfolket, kan Amager Strand nås på 5 min. Her ligger også Helgoland badeanstalt, som fra ca. maj til oktober er åben for alle uden krav om medlemskab. Skal du ud og flyve, så tager det ca. 10 min. at komme til Københavns Lufthavn. Er det shopping i indre København, der trækker, da tager det ca. 2 min. at komme ned til metroen, og derefter står du på Kgs. Nytorv ca. 10 min. efter. Det kan også være, at du måske har lyst til fx at gå en stille aftentur, så er Italiensvej-villakvarteret lige stedet. Det ligger lige op til vores ejendom, og her kan der gås tur i stilhed og du kan dufte syrenerne m.v. på vejen. Alternativt kan du tage ned til lystbådehavnen Sundby Sejlklub og kigge på sejlbåde, og skulle du blive tørstig eller sulten, så er restauranten dernede åben for alle.  

Der er flere indkøbsmuligheder tæt på (Lidl og Rema1000), og med en gåtur på ca. 10 min. kan du også nå til Kvickly og 365 (det gamle Fakta). De ligger i Strandlodsvej-kvarteret, der således også er tæt på vores ejendommen. Strandlodsvej-kvarteret er i rivende udvikling – der er kommet mange nye boliger, og med dem kommer er der kommet nye restauranter, cafe’er og vinbarer, og flere og flere butikker kommer også til.  Endelig er der også Teateret Play, hvor du kan se comedy m.v.

Skal du ud at lufte hund, er en tur rundt om lagunerne på Amager Strand altid hyggeligt. Tæt ved er der dog også en hundestrand, hvor din hund kan løbe frit og feste med de mange andre løse hunde. Du kan også tage hunden med på Kløvermarken en aften – når de mange sportsklubber, der også ligger i området, ikke benytter Kløvermarken, er denne et rigtig godt sted at lege/træne med hunde.

Der er flere børneinstitutioner og skoler i kvarteret, og foruden de mange sportsklubber nævnt ovenfor er her også spejderforeninger og sejlklubber for børn og unge.

Foreningen råder over et fælleshus, en ny legeplads og adgang til parkeringsplads. Fælleshuset kan mod en mindre betaling lejes af andelshavere til private formål. Legepladsen er fra 2021 og indeholder kravle-stativer og gynger til de små og en mindre fodboldbane for de lidt større børn. Parkeringspladsen ligger lige ud til metroen, og her deler vi parkeringspladserne med vores naboforening. Alle beboere i Helgoland Strandpark I får et parkeringskort, der giver adgang til at parkere gratis på parkeringspladsen.